Book Creator bøger

Jeg har et ønske om at lave eksempler på forskellige bøger, som I kan dele med jeres elever og arbejde videre med og gøre til jeres egne.
Til at starte med har jeg fået lavet et par stykker der kan bruges i 0. klasse samt en til 0.-1. klasse. Forhåbentlig kommer der flere til :-)
NB: Jeg har afprøvet med min 1. klasse, at vi fulgtes ad på ipad, så eleverne gik i safari og skrev kortlinket og så blev de guidet til hvordan de åbnede den i Book Creator. Vi fulgte den vejledning, som jeg tidligere har skrevet HER. Det fungerede ganske fint, så man skal ikke frygte at kaste sig ud i det. :-)

I de nedenstående 'vinduer' kan I se, hvordan bøgerne ser ud. Linket under hvert vindue henviser til epub-filen, som man selv kan arbejde og redigere i. Det betyder I også kan hente en fil selv og ændre i den og efterfølgende downloade denne som ebook, som I så kan dele med jeres elever - eller dele bogen i et bibliotek via Book Creator.


Til 0. klasse
Alfabetbog - her kan eleverne skrive bogstaverne, indsætte billeder af ting der starter med bogstavet, skrive ord med bogstavet, osv. Kun fantasien sætter grænser. Bogstaverne er skrevet i frihånd ved hjælp af 'pen-værktøjet' i programmet, så I må bære over med det. Bogstavet kan let slettes og eleverne kan skrive deres egne bogstaver, hvis det er.


Filen kan findes HER - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/t5rp

Talbog - her kan eleverne vise de forskellige tal ved at indsætte billeder af antallet, skrive tallet, osv. Kun fantasien sætter grænser. Tallene kan let slettes og eleverne kan skrive deres egne tal, hvis det er.

Filen kan findes HER - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/t5rq

Til 0.-1. klasse
Min bog med ord - en bog hvor der er indsat billeder af ord på 2, 3 og 4 bogstaver. Eleverne skriver ordet enten med 'pen-værktøj' eller 'tekst-værktøjet' i den tomme kasse ud for ordet. Eleverne kan selvfølgelig selv tilføje flere sider og lave deres egne billeder og ord. Hvis man bruger den indbyggede billede søger i programmet, fremkommer kun billeder der må anvendes.

Filen kan findes HER - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/t5rr


31. maj 2018
Skabelon til fagbøger om dyr som kan bruges i 0.-2. klasse.
Der er lavet to forskellige skabeloner, som kan bruges i arbejdet med at lave en fagbog om et dyr. I fagbogen, som tager udgangspunkt i de 7 f'er, er der skrevet en lille hjælpetekst på hver side. Denne kan blot slettes, når eleven arbejder med bogen. 

Fagbog
Filen kan findes her - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/u6k6

Fagbog - de 7 f'er



Filen kan findes her - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/u6k7

25/8-18: Book Creator har introduceret nye ting i deres bøger, bl.a. muligheden for at embedde. Jeg har lavet en bog 1 med 12 af de 120 hyppige ord, så I kan se, hvordan det virker i praksis (de par ting jeg har embedded, kan ses på sidste side).



Words and rhymes
Blot for lige at vise, hvordan embed funktionen kan se ud.




My home
En bog der kan bruges i engelskundervisningen - her er det beregnet til 2. klasse, hvor vi skal arbejde med emnet "My home" i Come on 2.



Har lavet en anden udgave af My home, som du ser her ovenfor. Den er identisk bortset fra, at der er tilføjet en youtubevideo samt yderligere 2 spil. Jeg fandt ud af, at spillene i ovenstående bog lige var en tak for svære til at begynde med, så nu har jeg tilføjet 2 spil, hvor eleverne introduceres for billede/lyd og billede/ord, inden de går videre med de andre spil. Bogen kan ses HER.

Min læselog
En bog så dine elever kan lave en digital læselog.




Filen kan findes her - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/v22c

Min læselog bogorm
Kan bruges til 1.-2. klasse - en simplere udgave end den ovenfor.




Filen kan findes her - eller skriv dette link i din browser: kortlink.dk/v24t

Numbers and colours
Til 1. klasse, jeg har brugt den efter vi har haft tallene fra 1-10 samt farverne på klassen. Vi arbejder også med de første sider i Come on 1




Se bogen her i stor skærm.


My family
Til 1. klasse - kan bruges sammen med emnet om My family i Come on 1.
Jeg har brugt den som introduktion til emnet i dag og næste gang, får de så lov til selv at sidde med bogen og kan slutte af med de 2 spil sidst i bogen.



Se bogen her i stor skærm.

21/10-18: Lad eleverne selv skrive en julehistorie og lav det som en elektronisk julekalender. Jeg har lavet en skabelon i Book Creator, hvor kalenderlågerne åbner en ny side i bogen. Importer filen i Book Creator og del den i et bibliotek med din klasse. Åben for den funktion som hedder "Collaborate", som du finder lige under bogen i biblioteket (det midterste af de 3 symboler under bogen). Inden da har hver elev i klassen fået at vide, hvilken dato de skal skrive til. Da der jo er 24 datoer, kan det være nogle elever kan få 2 datoer eller at der skal arbejdes sammen om en julehistorier, alt efter hvor mange elever du har. Når historierne er færdigskrevet, kan du lukke for 'collaborate'. Du kan publish bogen til skoletube/online, eller blot læse bogen hvor den er ved at klikke på play-knappen under bogen (under settings kan det være en god ide at slå side-by-side pages fra). 
Du kan her se, hvordan bogen ser ud uden indhold - julekuglen/datoen i hvert hjørne fører tilbage til forsiden.
Julekalender til Book Creator

NB: Fungerer pt. kun i chrome-versionen af Book Creator, da bibliotek ikke fungerer på ipad.

12/4-20: I gruppen Book Creator Danmark blev der efterspurgt en bog om påskeferien til at arbejde med i Book Creator. Jeg har lavet et bud. Bogen kan ses HER, og den kan downloades som epup der importeres til Book Creator HER. Ellers kan den findes i Book Creator Danmark biblioteket, som man kan få adgang til med koden: 66SDSK8

4 kommentarer:

  1. Hej Susanne
    Har lige prøvet at lave bøger med min 1 klasse - stor succes. Men hvordan åbner jeg din bog om bogstaver så jeg kan bruge den hvis jeg må - fedt arbejde

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susie
      Hvor er det dejligt at høre! :-)
      Har du kigget forbi fanen om at åbne bøger i book creator? http://indskolingit.blogspot.dk/p/abn-en-fil-i-bookcreator.html Her kan du se, hvordan du åbner filerne som jeg delt (link til filen er under hver bog her ovenfor).
      Skriv meget gerne igen, hvis det volder problemer og husk at skrive om du bruger app til ipad eller book creator via chrome.
      Bøgerne må meget gerne bruges - det er derfor jeg deler dem :)
      Mvh. Susanne

      Slet
    2. Hej Susanne
      Tak for dit svar - men hvordan åbner jeg din bog i book creator. Jeg kan kun få den åbnet i arobat reader

      Slet
    3. Hej Susie
      Hvis du sidder på en ipad, skal du klikke på linket under bogen (eller skrive kortlinket i din browser), klikke download, vælg mere og herefter vælge book creator. Er du på en computer skal du klikke på filen (eller skrive kortlinket i din browser) og vælge download. Så går du til book creator og klikker på + i bunden (mener det er et plus) og vælger import book og finder den fil du lige har downloadet. Begge disse beskrivelser kan du se på fanen jeg henviser til, som netop er lavet for at vise, hvordan man åbner en af mine bøger i book creator, så man selv kan arbejde videre med dem.
      Mvh. Susanne

      Slet